Den 3. Uge

Så er endnu en uge gået i det fantastiske Brasilien. Selvom der nu så småt er begyndt at gå hverdag i den, er det som om der altid kommer til at ske et eller andet alligevel.

Tecas fødselsdag

I denne uge er jeg igen blevet budt på lidt forskelligt. Jeg har nu været med til den første fødselsdag herovre! Det var vores husmor Teca, som blev 42! Simpelt hen sådan en sød og kærlig dame. Jeg nyder altid at komme hjem til hende efter en lang skoledag, og jeg ved med det samme, at hun er i huset, når man træder inden for døren. Man kan nemlig altid dufte det helt ude fra køkkenet!

Hun har arbejdet for familien i 12+ år, og giver så meget hver gang hun er her, så nu var det vidst også på sin plads, hun fik lidt igen. Vi tog allesammen (+ Tania – en tidligere udvekslingsstudent som har boet hos familien før mig) hen til en lækker restaurant, hvor vi fik noget godt at spise.

• 

• 

• 

Tivoli!

På pladsen foran det kæmpe fodbold station, har der i de sidste par uger ligget et karneval-forlystelspark. Nogen vælger også at kalde det tivoli, men i kender der garanteret allesammen – nogle boder, og fra mildt til ekstreme forlystelser.

Vi kom 2 timer før lukketid kl. 20.00, men alligevel nåede vi kun to forlystelser. Køerne var uendeligt lange, og varede ca. 1 time hver, derfor gik tiden mest med at stå i kø. Men det viste sig ikke nødvendigvis at være dårligt.

Jeg kan ikke sige det nok, men samfund og kultur i Danmark og Brasilien ligger verdner til foreskel. I køen foran os, stod en flok piger, og der gik ikke så lang tid, så blev en af dem simpelt hen så nysgerrige, at de blev nødt til at spørge hvem jeg var, og hvor jeg kom fra. Det er nemlig sådan med Brasilianere, at de ELSKER fremmede mennesker, især hvis de prøver at snakke deres sprog. Det synes de, er noget af det mest nuttede i hele verden.

Så det fik vi også lidt tid til at gå med – bare at snakke med fremmede mennesker, helt spontant. Det er ihvertfald ikke noget jeg ville have regnet med, nogen steder i Danmark. Ikke fordi jeg tror på, vi lider mangel af interesse for andre kulturer, men mere fordi, vi har sådan et privatiseret samfund – på den måde forstået: at udspørge en fremmed om hvem og hvor de kommer fra, fordi de lyder lidt sjovt, når de snakker vores sprog, måske ikke lige er det, der ligger os først for.

Pipa

Endnu en gang bød weekenden på en omgang familie-hygge. Vi tilbragte en en hel weekend på:

Condominio Solar Pipa

Et lækkert lille hotel med plads til at slappe af i en hægekøje eller hoppe i poolen!

• 

• 

Lørdag brugte vi det meste af dagen på stranden. Selvom vandet godt nok var lidt koldere end Ponte Negra, og også en smule mere salt – fun fact: Faktisk netop på grund af det høje saltindhold i havet omkring nordøststaterne, kommer 75% af saltet og saltproduktionen fra samme område.

Dog var vi også oppe for at få noget at spise, og prøve noget af den lokale is.

Lørdag aften var vi i byen og så både kunst og lys, før vi fik nogle lækre pizzaer.

• 

• 

Søndag brugte vi for det meste på at være på stranden – igen.

Noget af familien var kommet på besøg + en tidligere rotex student og hendes familie. Så vi hyggede, og holde os under parasollerne, i skygge af den bagende sol – eller det gjorde de fleste af os…

• 

• 

For at komme op fra stranden skulle man dog op af latterligt mange trapper. Det føltes nærmere som Møns klint…

Før vi kørte hjemad så vi nogle klipper der tronede over stranden, så man kunne se lige ned. Det var en superfed udsigt, men hvis man ikke havde højdeskræk før, så fik man det ihvertfald med det samme.

Endnu en fed uge er gået, og jeg er sikker på at en fed uge skal komme endnu engang.

Vi ses i næste indslag!