Den (5.) 6. og 7. Uge

Det her indlæg bliver en smule rodet, med forskellige oplevelser fra både 5. 6. og 7. uge, så i må lige bære over med mig. Der er I de sidste par uger igen sket ting og sager, selvom hverdagen har sin faste plads i rutinen.

Jeg har ikke uploaded den 6. uge, grundet at der har været noget papirarbejde med statens politi og mit visum, som skulle gøres færdigt.

Man skulle tro at efter en sommerferie med papirarbejde, at man endelig ville være fri for jagten efter underskrifter, og diverse kopier af alverdens vigtige dokumenter, men så sniger den sig lige ind igen 🤦‍♀️

Heldigvis har vi endelig i dag fået alle trådene på plads og fået mig registreret, trods systemsvigt og kommunikationsproblemer 😂

Bibi – Uma vida em musical!

Lørdag den 7. var jeg med Álvaro, Daladiana og de andre piger inde for at se min første musical! Det er ved at være et par år siden, jeg så min sidste musical – shout out til Her Majesty’s Theatere med “Phantom of the opera”. Skulle godt nok ned i gemmerne af facebook for at finde navnet på teateret. Man kan godt komme til at føle sig helt nostalgisk (og en lille smule gammel) når man scroller tilbage igennem tiden…

Det var faktisk meget godt, selvom det var begrænset af, hvad jeg kunne forstå. Men det var super godt skuespil med en god historie, og nogle sjove sange.

Hele musicalen omhandler den nu afdøde brasilianske skuespiller Bibi Ferreira, som døde i år d. 13 februar. Hun var født ind i et liv med showbusiness, hvor hendes far var en stor skuespiller, og hun skulle vokse op og blev et af de største navne i brasiliansk musik industri.

• 

• 

• 

Igreja – I kirke for første gang

Søndag d. 8. var jeg for allerførste gang i kirke med min familie. De er katolikker, så mange af de samme ting minder lidt om at være i kirke derhjemme, hvor man også siger fadervor, trosbekendelse og den slags, men der var helt bestemt også nogle forskelle.

For det første var vi langt mere aktive i selve handlingerne, vi skulle sige langt mere, synge flere sange. På et tidspunkt var det også en speciel passage hvor man skulle give hånd og kramme alle naboerne.

Der var også et bestemt tidspunkt, hvor vi alle skulle ned på vores knæ og bede. Jeg er vandt til ved alteret i den danske kirke under nadver, at det kan hænde, men det var stadig ikke helt det samme.

Det nok fordi jeg ikke går i kirke hver søndag derhjemme, og ikke rigtig er vandt til, aktivt at deltage i udførelsen af andre religioner, men det var dog nu alligevel en ret spøjs oplevelse.

• 

Endnu en præsentation om Danmark

Uge 6.; Endnu en gang var der en fremlæggelse om Danmark. Det var dog den samme fremlæggelse som sidst, med den samme udvekslingsstudent. Til forskel var vi denne gang til en polyglot event, hvilket er nogle samlinger, som holdes nogle gange om måneden på det lokale universitet, hvor jeg også studerer portugisik.

Og denne gang var jeg faktisk også med til fremlæggelsen og bidrog med lidt ekstra punkter. Efter planen skulle jeg sådan set også have haft min egen fremlæggelse, men der kom lidt for meget i vejen, så det har vi rykket til senere i denne uge.

Det var dog meget sjovt at komme kunne bidrage lidt, og få lov at snakke med alle de andre elever nogle timer efter fremlæggelsen.

Giovanna’s fremlægglese

I sidste fredags (d. 13) var jeg med mine forældre ude for at se Giovannas fremlæggelse, som hendes venner og hende havde arbejdet på det sidste mange uger, om homoseksualitet.

Det fremlagde det til en konference dag de havde på skolen, så der var også mange andre gode fremlæggelser som var spændende at lytte til.

INTRO CAMP!!

Helt klart en af de fedeste oplevelser indtilvidere med Rotary, har været weekendens intro camp! (13.-15.)

Den har stået på en masse spændende oplevelser, med nye venskaber, og jeg har fået lov at møde folk fra hele verden!

Fredag den 13. sætter jeg kurs sammen med pigerne mod Resort and Hotel Marinas, I Tibau do Sul.

Efter en længere køretur endte vi ved hotellet. Vi boede i nogle hytter, som var rimlige rummelige, og vi lavede ikke så meget. Folk fik snakket med hindanden, der blev taget nogle billeder, og jeg mødte mine roomies.

Jeg boede på værelse med “Lua” fra Taiwan – hendes rigtige navn var noget i retningen af Koi Yu-Shen og det kunne godt blive lidt svært at sige hele tiden. Jeg boede også sammen med Rachel fra USA.

Om aftenen var der en præsentation både fra rotary om de 4 D’er: no DRINKING, no DRIVING, no DATING, no DRUGS og om sexual harrasment og sådan lidt forskelligt.

• 

• 

• 

Efter var der også en fremlæggelse fra Belo Tours, som fortalte os om de rejser som de udbyder, og det gjorde mig ihvertfald bare endnu mere spændt på forhåbentlig at komme på Amazonas Turen. Og sådan som jeg kunne høre det på de andre studenter, kommer turen nok til at være fuld igen i år!

Den anden dag spiste vi en lækker morgenmad og satte kurs mod stranden. Her skulle vi ud og sejle i speedbåde!

• 

Jeg troede kun vi sejlede rundt for at se lidt af landskabet, men så blev vi sat af ved et område med mangrove skov. Fordi sandet i området bliver blandet med saltvand og jord var der naturligvis en masse mudder. Så var der dømt mudderkamp!

• 

• 

Jeg må dog indrømme at jeg var lidt af en kylling. Der var rigtig mange “krabbe-huller” i sandet, så det var lige med ikke at blive nappet i tæerne!

• 

• 

Men det var nu rimelig sjovt. Det er ikke så tit vi for lov at folde vores indre legebarn ud, så når vi gør, kan det kun ende lidt skørt. Jeg synes et perfekt eksempel, er et billede af min ven Kevin.

Resten af dagen fjollede vi bare lidt på stranden. Inden vi tog hjem.

Der var en masse fritid, så det meste blev brugt på at slappe af i huset, eller være i poolen sammen med de andre. Op ad eftermiddagen var der noget mad igen – rinse and repeat.

Der var også nogle quizlege og sådan, men ellers var det mest bare peduleren mellem pool-hytte-hængekøje.

Hen mod slutningen af eftermiddagen blev der taget de mange traditionelle flagbilleder.

Først da det blev aften, gik vi alle mod byen, hvor vi spiste ved et lokalt pizzasted.

Efter det var der en lille (selvfølgelig alkohol-fri) fest, med musik, (jeg er stadig ikke helt på den der Brega-Funk vibe endnu) men det var super hyggeligt.

Den tredje dag tog vi allesammen til Pipa – eller næsten allesammen. En af mine venner fra Canada – Aidan, havde været syg dagen forinden, men det var blevet slemt nok til at han tog på hospitalet.

Vi andre var dog imellemtiden på stranden, hvor vi, jo hvad man gør på en strand. Badede. Jeg ville faktisk ønske jeg ville have taget mit kamera med, men jeg holder det som et minde i stedet.

Jeg så en rigtig levende delfin i vandet! Givet vis, var det kun nogle glimt af rygfinnen, men det var stadigt super, super cool, siden den var så tæt på.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi de meste af vores ting pakket færdige, og var klar til afgang.

Ikke så længe efter sad jeg igen i minibussen på vej hjem.

Det var ihvertfald helt klart en begyndelse på mange gode venskaber, og en superfed oplevelse.

Især en af de ting som hænger ved, er noget som min counselor Arthur sagde tidligere en aften.

>I kan slet ikke forestille jer, hvem I kommer til at være efter de næste 9 måneder. Ingen har ide<

Jeg håber han har ret.

Vi ses i næste indslag!