Den 8. Uge

Jeg ved godt det har været lidt irregulært uploading på det sidste, men nu skulle der gerne være styr på det igen.

Vi er nu i slutningen af den 8. uge. Hverdagen har endnu engang budt på en masse gode oplevelser: Kreative dage, biografture, churrasco, og nogle….knap så heldige ting 😅

Skolen byder igen på overraskelser!

Så har der igen været lidt gang i den på skolen. Selvom det for det meste er almindelige timer, så får de alligevel ugen til lige at have det der ekstra.

For de første dage betød det, at der var tilbud på prisen af det næste semester af skolen.

Hernede betaler de en latterligt høj sum hver måned, for at holde deres børn i skole. Især på privatskoler som min. Derfor var det ikke rigtigt nogen overraskelse, at der ville være en masse forældre som gerne ville for del af et nedslag i prisen, men jeg havde ikke regnet med at det nærmest ville være en stampede (bissen) i forhallen.

Folk ventede vitterligt I timevis, før at deres nummer gik fra 178 til 356!

Vi har også haft en udstilling (man kan glimte lidt af det, som er ved at blive sat op, i øverste højre hjørne af billedet ovenover). Det er virkelig utroligt hvad nogle af de her elever kan kreerer.

Super super kreativt. Det for mig virkelig til at savne de kreative fag i skolen som håndarbejde, sløjd og hjemmenkunstskab. Det kan godt være man ikke lærer super faglige ting, på samme niveau som med dansk og matematik, men jeg kan godt stadig savne at skulle bruge ens evner i lidt mere praktisk arbejde en gang imellem. At skabe noget fysisk, som kan være lidt mere end et regnestykke eller en stil på noget papir.

Jeg mener… dyrk lige de lamper nogle af de mindre klasser lavede ud af hverdagsmaterialer!

Skolen flydte også 39 år i tirsdags. Så nogle af eleverne havde lavet et skuespil for at fejre dagen, ud over at grundlæggeren af skolen kom forbi for at give en tale i auditoriet.

Det var sjovt, selvom jeg ikke rigtig forstod hvad det gik ud på.

Middag med Counselor og Pigerne

Torsdag var jeg med pigerne og Arthur – den nye chairman i vores distrikt – ude for at spise. Formålet var formelt for at vi kunne få udleveret vores lommepenge, men til dels var det også for at blive rystet lidt tættere sammen med Arthur.

Han er det nye ‘overhoved’ i distriktet, men fordi han har haft travlt med at planlægge hans bryllup, næsten helt alene, har han af gode grunde ikke haft så meget tid til at være sammen med os udvekslingsstudenter – fysisk ihvertfald.

Vi fik noget lækkert at spise – selvom vi var på Camarões. En resturant som primært kun sælger fisk. Og rejer specielt, da det også er det, deres navn betyder. Det var dog ikke helt skidt, da de også serverede kød. Det eneste problem ved det var, at alle portioner var tilegnet mindst to personer… Jeg kunne heldigvis dele med Zella.

Gys!

Nogle gange, er det man siger ja til, ikke noget man tænker over, før man sidder i det, og der ikke er nogen vej tilbage. Så da min familie spurgte mig, om vi ikke skulle tage i biografen for at se en film en fredag aften, så kunne jeg jo ikke sige nej.

Jeg elsker at tage i biografen sammen med folk jeg holder af, for at spise mig mæt i popkorn og sodavand til en god film.

Men det var først da vi ankom til biografen, jeg fandt ud af hvad vi skulle se. Jeg vidste det nok kun var naturligt at se 2’eren, eftersom jeg havde været inde og se den første, under mit gyser-spree med Line for noget tid siden. Og jeg foretrækker også en god gyserfilm – altid lidt gang i nerverne, og man sidder på kanten af sædet for at se hvad der kommer efter.

Men det betyder dog ikke at jeg var super spændt på at skulle ind og se det – eller skulle jeg sige IT – Chapter 2

Os tre piger – Giovanna, Jani og jeg sad nærmest klamret op ad hindanden halvdelen af tiden. Det gik jo ikke 5 minutter, så fik man det næste jumpscare!

Jeg kunne godt snakke om filmen….men I ved ingen spoilers, til dem der gerne vil se filmen (ik’ også Thea 😆)

Churrasco!

Lørdags kunne jeg endelig sove længe efter en lang hverdagsuge, og derfor sover jeg til normal Sille-tid. Omkring middag. Men jeg vågner dog op til 3 beskeder fra Xavier – en af mine venner fra skolen.

Noget aftalen senere, sidder jeg i bilen sammen med ham og hans familie på vej til hans farbror – eller onkel, whatevs’ – da hans familie holder en churrasco, som de gør hver lørdag.

⚪ Churrasco, er det brasilianske ord for barbecue ⚪

Det var super hyggeligt! Hans familie er super sød, med nogle dejlige unger. Det er ikke så tit jeg får lov til at være sammen med mindre børn. Men især at se Xavier sammen med Brena, hans lillesøster, gav mig en smule….tja det bedste ord ville nok være saudade.

(Det er et brasiliansk ord, som ikke kan oversættes, men det er lidt det samme som en længsel efter noget eller nogen)

Jeg har ikke rigtigt haft et problem med hjemve herovre, og det er heller ikke fordi jeg blev super ked af det. Saudade er ikke det samme som noget trist, men mere bare det… at man magler noget.

Og så var der ligepludselig meget langt hjem til mine egne to mindre søskende, og det var lidt nemmere at føle hvor meget Amanda og Bjørg…ligsom bare ikke er her.

De er ihvertfald en af de gaver i mit liv jeg er kommet til at værtsætte så meget mere, ved at være afsted så langt væk hjemmefra.

Vi brugte det meste af aftenen på at spille. De havde en super super cool spillekosol. I stedet for en almindelig playstation eller xbox, havde de en playstation simulator, hvilket i grove træk betød at du kunne spille de fleste spil lavet på alle gamle spillekonsoler, som nintendo – nu med farver, gameboys og den slags, med spil som “Diablo”, og “Adventure” hvor man kun er en prik som navigere igennem et heftigt pixileret spil….altså spil der var helt tilbage fra 1942. Virkelig gamle sager.

Super fascinerende, men jeg kan ikke sige, at jeg ikke ville foretrække spil som de nyere Tomb Raider. For sjovt som det er, kan man virkelig godt blive træt af at kigge på så dårlig en grafik…

Dog, er der en vis sjov ironi i at se et barn der er født omkring 2010+, som egentlig ikke burde have noget kendskab til nogle af de gamle klassikere, prøve at slå sin storebror i “street fighter”.

Der var også meget superlækkert mad. Især kød – siden det jo var en barbecue. For det meste grillede bøffer og pork ribs, med ris og farofa. Men der var også noget andet, som jeg ihvertfald ikke havde prøvet før….kyllingehjerte!

Jeg er måske lidt squeamish, når det kommer til den slags, men det var faktisk ikke så skidt. De første bidder ihvertfald. Men så tror jeg endelig min hjerne fulgte helt med på ideen om, hvad det var, jeg rent faktisk sad og spiste, og så var det pludseligt ikke så appetitligt mere…

Til ‘dessert’ var der en anden ting jeg ikke havde prøvet før, men som jeg ærligt talt heller ikke kan forstå meningen i….

Chokolade Pizza…

Vi spiser meget chokolade i forvejen hernede, så ærligt talt føler jeg bare det her er en undskyldning for at spise mere chokolade….det var også virkelige bare en sugar overload. Jeg kunne knap spise et slice, før jeg gik neden om og hjem.

Apropos hjem, på vejen tilbage til min lejlighed, kørte vi forbi et pizzaria for at købe en pizza til Brena. Nok den mindste pizza jeg har set i mit liv!

Piquenique!

Søndags var vi i “Parque das Dunas” for at have en picnic midt i en superflot park.

Vi var sammen med nogle venner af familien, mens vi spiste parisertoast, pão de queijo og bolo samtidig med at vi drak juice og kakaomælk.

Der var også nogle små damme med koi-fisk, salamandere og skildpadder. Omg….skildpadder… JEG MANGLER STADIG AT SE DE HAVSKILPADDER MOR!

Men ud over det mere fredelige dyreliv, var der også myrer. Rigtig mange myrer. Så det var lige med at holde låg på alt maden.

Og så den ene anden ting…

Det har ikke rigtigt været nogle nedture eller uheld i den sidste halvanden måned, men når man er mig, kan det ikke udgåes, at der sker uheld en gang imellem. Som når man taber sin telefon på et vådt badeværelsesgulv….

Heldigvis fungere telefonen helt fint, og jeg har planer om at få skiftet til en ny skærm en af de nærmeste dage.

Alt i alt har jeg igen haft en fantastisk uge, med en masse “first times”, og jeg ser frem til næste uge hvor den står på skoleudflugt!

Vi ses i næste indslag!