Den 3. måned

Så runder jeg/vi en måned mere. Det føles sådan lidt underligt at tænke over. Ligsom altid vel. Jeg tænker ikke så meget over det, når der lige er gået en ekstra uge, men det er lidt hver gang jeg kommer til et lidt større mærke og så lige overvejer… du har været her siden starten af august.

Man vandre tilbage ind i tankens tåger og prøver få sit hovede omkring alle de ting der er sket. Man tænker på hvor mange nye oplevelser man har fået. Hvor længe siden det er, at man har været fysisk sammen med familie og venner. Man tænker over alt hvad de har lavet, mens livet går videre i Danmark.

Det er en rigtigt svær følelse at beskrive.

Men som altid har der jo også været gang i den igen. Det er lidt som om, det nærmest er blevet en selvfølge efterhånden.

Weekenden d. 12. uge

Det meste af den 12. uge var rimelig event-løs. Det var en hverdagsuge i allerbedste brug af ordet. Og selvom det kan være nok så hyggeligt at have en uge der er helt ned i gear, uden alt for meget shebang, så er det ikke fordi, det giver det mest læseværdige stof.

Men den weekend var vi dog på en ny isbutik en aften, som havde åbnet i den anden side af byen.

Det var superlækkert. Mange gode smage og de havde et superfint koncept, som jeg synes man sagtens kunne implementere i danske butikker. Man fik muligheden for faktisk at prøvesmage isene, før man købte et helt bæger.

–

Vi var også ude og handle i endnu et af de der forvoksede IKEA størrelse supermarkeder.

Halloween!

Selvom vi ikke gjorde så meget ud af halloween den aften eller nogen af de andre dage, var min portugisisk time lidt anderleds end normalt. Der var dekoreret ude foran, og min lære kom til time iført hekse kostume.

(Jeg ville ønske jeg havde billedet, men hun har ikke sendt det til mig endnu – jeg uploader det hvis jeg får fat på det)

Vi lærte om noget af Brasiliens “folklore” eller myter og om fabeldyr som “Curupira”; en nymph eller trold som skal beskytte skoven og dyrene. En af de mest mærkværdige ting ved ham er, at hans fødder sidder omvendt… Og det gør de, så han kan forvirre folk om hvilken vej han er gået??

En anden underlig en er “Mula-Sem-Cabeça”. En hest uden hoved, og i stedet for hovede har den…ild?

Det er en gammel skrøne som siger, at en hver kvinde som forelsker sig i en præst, bliver forvandlet til en meget forskruet kentaur….så deeeeet…..

Middag med Rotary

Om fredagen kom der en repræsentant fra Holland. Hun er gammel rotarianer og skulle komme og give et foredrag til en europakonference. Derfor inviterede vores gamle chairman os ud at spise sammen om aftenen.

Før vi tog hen på resturanen tog vi til Ponte Negra (den største strand i byen). Vi gik bare lidt rundt, snakkede og nød musikken som spillede ud fra de små sidebutikker. Vandet var som altid super lækkert at soppe i, da det altid er varmt.

Senere hen, tog vi hen til resturanen hvor vi mødtes med Álvaro – min counselor – hvor fik noget superlækkert at spise.

På stranden!

Lørdag stod på en tur til stranden. Vi mødtes med nogen venner af familien, hvor vi tog ud til deres strandhus i en by i nærheden.

Selvom det var omgivet af høje mure (sikkerhed og den slags) så var det faktisk super lækkert. De havde en stor baghave med kæmpe cashew træer og en dejlig udsigt over havet.

Efter at havde været i huset lidt, tog vi ned på stranden – for første gang i noget tid faktisk.

Vi fandt et område med stole under nogle parasoller og bare brugte en god del af tiden på at snakke.

Jani og Bertram bestilte krabber. Jeg er stadig ikke fan.

• 

• 

Buggy Ride!

Søndag var jeg med to af de andre piger ude og køre i Buggy! Det var superfedt.

Vi mødtes tidligt om morgnen og kørte ud af byen og op langs kysten.

Vi stoppede nogle forskellige steder, bl.a. for at tage billeder. Vi stoppede, tog nogle billeder før vi hoppede tilbage i buggyen, op langs kysten og ind gennem nogle masive klitter, før vi gjorde holdt ved en stor sø, hvor vi kunne få lov at bade. På vejen tilbage efter at vores chauffør havde kørt som en mindre sindsyg gennem sanddynerne:

Så gjorde vi holdt ved en platform.

Vi måtte løbe som gale igennem sandet for at komme op i skyggen, hvis vi gerne ikke ville brænde vores fødder.

Først da vi kom der op, så vi hvad det rigtigt var – kæmpe tovbaner som førte ned til en sø mindst 50-75 meter under os. Selvom det så lidt farligt ud, så var det ihvertfald ikke noget, jeg kunne lade vær med at prøve.

Den første var en lang glidebane hvor man fik udleveret et bræt, og så var det ellers bare at holde godt fast. Først skulle man dog lige døbes:

Det gik super stærkt, men det var så fedt!

Den anden var en lang tovbane/gynge, hvor man skulle sidde i en sele, og så blev man eller bare firet direkte ned:

Og så alt det andet

I løbet af ugen har der også været nogle lidt… interessante hændelser på min skole.

Det var åbenbart den sidste dag for 3. års eleverne, så fredag brød al helvede løs.

Først startede en lærer med at låse dørerne, så selv vores egen lærer og nogle af eleverne prøvede at få nogen til at komme og lukke os ud.

Derefter så startede det som en rungen i gulvet. Så lidt efter lidt kom der nogle stemmer nede fra, og det føltes som om jeg var midt i en Zombie apocalypse eller noget i den stil, og de lige havde sluppet de levende døde fri nedenunder. Og ikke meget mere en et halvminut senere så….

Hele lokalet vibrerede simpelthen. Det var helt skørt.

Det har været endnu en fantastisk måned med masser af spas og løjer. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske i den næste!

Vi ses i næste indslag!