Den 4. Måned

Så gik der jo en måned siden sidst…eller to… Jeg er super super ked af, at jeg ikke har lagt noget op i den sidste tid. Det har bestemt ikke været af manglende interesse, at jeg sådan har ladt bloggen flyde i baggrunden.

Jeg kan ikke altid love, at jeg kommer til at lægge op med præcise mellemrum, men jeg skal nok prøve mit bedste, for at det ikke bliver til 2 måneders mellemrum igen.

Hellere sent end aldrig kan man sige 😅

–

Siden at jeg tænker 2 måneders værd af indhold måske bliver lidt rigeligt for et indlæg, vælger jeg at splitte dem op i to.

–

Siden det jo også er noget tid siden, at jeg har lagt op sidst, kan jeg ikke være helt sikker på, at der måske ikke er nogle fine detaljer som er gået tabt til historien siden sidst. Men jeg skal prøve at lave så rundhåndet en opsamling som jeg kan mønstre.

────────────────

Hvor om alting er, så gik der jo en måned mere. Så fantastik, næsten uoverskueligt en måned mere på tidslinjen har følt i de første par måneder, så er det efterhånden blevet en del mere….”nå jamen så runder vi jo bare en til” agtigt. Så trivielt som det nu kan lyde. Jeg føler til dels, jeg bare er faldet så meget tilpas i mit liv og mine rutiner herovre, at det bare fylder meget mindre, hvor længe jeg i virkeligheden har været her.

Men det betyder jo heldigvis ikke, at mit liv har været nogen del mindre fyldt af oplevelser.

Siden det sidste jeg skrev om i november måned, lavede jeg selvfølgelig også mange andre ting den måned.

Som noget af det første i dagene efter mit buggy ride, var jeg ligeså rød som en hummer så, altså det er jo hvad man lærer hvis ikke man putter nok solcreme på. Så der var ikke andet for end et smut ned på apoteket, og købe noget creme imod det. Og end hvor meget jeg jo selv gerne gad og betale for det – for ærligt talt, var det jo min egen skyld – så ville Jani absolut selv. Så jeg fik en creme med zink. Den var til megen hjælp, men man ser farlig ud. Cremen gør nemlig din hud helt hvid, så det er ikke sådan at gå ud i offentligheden med. Eller det syntes mine host-forældre ihvertfald. Jeg vil lade mine læsere selv afgøre om dette ikke nok skulle være acceptabelt. Jeg har ihvertfald svært ved at se problemet 🤔

Og ihvertfald ikke som en overaskelse for min (danske) far ihverfald, tog vi ud og spiste. Jeg kan ikke huske at der var en speciel anledning, men vist bare for at vise mig resturanten. Det var i den mindste en lille smule fancit. Med deres eget vin butik og sådan.

Vi fik noget god mad. Frisk salat til en appetitvækker, og så prøvede jeg deres nuddel-wok-grøntsags-af-en-art blanding. Det smagte super godt, men jeg må indrømme det var nært umuligt at spise det hele, siden det var super mættende.

Og så kan man selvfølgelig ikke komme uden om at skulle spise dessert bagefter 😉

Flere fødselsdage!

Det kan godt virke lidt som om at der nærmest kommer en fødselsdag med hvert opslag, og det er der som minsandten også i denne. Denne gang var det min storebror Tiagos tur. Han blev 28.

Vi havde en super god dag med kage den traditionelle oppyntning med blomster og balloner og den slags.

Og hvis det var noget i ikke kan huske eller har lagt mærke til, får hver person en figur af sig selv oven på kagen, og det var Tiago da bestemt heller ikke foruden.

Så nu har alle medlemmerne i familien en minifigur, altså lige bortset fra mig selv. Måske for jeg også en til min fødselsdag?

Tilbage til Pirangi

Det skulle vise sig at den måned bare var propfyldt med fødselsdage.

Nogle dage efter Tiagos fødselsdag tog vi tilbage til Pirangi for at fejre Beltraum og hans datter som holdte en fælles fødselsdag for dem begge. Der var en del flere folk, med både Fernandas venner og familie, og en del af Beltraums arbejdskollegaer.

Vi spillede kort og havde en super hyggelig eftermiddag med dem, og der var også god mad. Eller det er der ihvertfald mange, som ikke er mig, der har en noget så forstokket kræsenhed over for alt godt fra havet, som ville synes.

Ud over det sædvandlige ris og bønner med soltørret kød, lavede Beltraum en hummer platter, som nok ville være noget der ville være faldet lige i smag for min mor.

Vi brugte selvfølgelig nogle ekstra dage derefter i huset, hvor vi mest bare dasede og gik på stranden.

Vi var også ude i byen og prøve nogle Crepes

• 

• 

Og selvfølgelig er der ikke den hængekøje som kan undslippe mig.

Teaterforestilling

En uges tid eller sådan senere tog vi ud for at se en teaterforestilling. Siden at det var slutningen får skoleåret for mange i min egen årgang (byen over), så holdte skolen som Giovanna er fra, et skuespil på et af byens største tribuner.

Det var lavet som en parodi af Alice i eventyrland eller “Alice no pais das maravilhas”, med super godt skuespil, og ikke bare sådan, når man tager ind og ser skuespillet i 6. klasse. De havde midst 100 skuespillere med i stykket, og nogle gode sange. Uheldigvis optog jeg ikke så meget af stykket, så i må nøjes med de billeder der er.

Ikke at jeg ikke synes, det fortæller noget om hvor stort det var.

Sidste skoledag

Så blev det endelig også den sidste skoledag for mig inden sommerferien. Som I nok kender eller husker, så laver man jo ikke så forfærdeligt meget fagligt, den sidste dag inden ferien. Men hvis man gør, er det som regl nogle sjove aktiviteter i stedet.

Vi var bestemt ingen undtagelse.

Vi arbejde stadig med gener, så som det første, havde vi alle fået at vide at vi skulle medbringe en pakke M&M’s. Derefter blev vi inddelt i grupper og fik en farve. Bagefter fik vi at vide at vi skulle spise den farve så hurtigt fra vores poser som muligt, og det første hold til at være af med deres farve, ville naturligt derefter være vinderholdet.

Bare in mind, at vi ikke før havde fået at vide hvilken størrelse pose vi skulle medbringe, så jeg havde jo købt sådan en medium størrelse, fordi vi ikke førhen havde fået at vide, hvad vi skulle bruge det til præcist. Og på grund af det var der meget stor forskel på holdenes chancer.

Efter det skulle vi lave et stamtræ. Vi fik allesammen nogle forskellige klumper ler og så skulle vi forme nogle figure og deres afkom. Den eneste regel vi arbejdede med var, at den oprindelige figur skulle have 4 distinktive karakterer. Og så var væres lærer sådan set ligeglad med, om vi lavede vinger eller skæl, eller hvad vi nu havde lyst til.

Vi kom i mål med…..blandede resultater. Der var ihvertfald supergodt humør og mange grineflip over vores smukke smukke, meget talentudførte play dough figure.

Uheldigvis da en af vores gruppemedlemmer troede vi var færdige med projektet tog han alle figurene og maste dem sammen til en regnbuge…klase. Og ikke to sekunder senere, fik vi at vide at vi gerne skulle aflevere alt hvad vi havde lavet…

Så i alt hast fik han skabt nogle nye figure, og jeg tror vist det blev til nogle pingviner og 2 krokodiller.

Og sjovt nok kan jeg ikke finde ud af hvilken af de to modeller jeg foretrækker.

Resten af dagen spillede vi spil, men jeg sagde også farvel til nogle af mine klassekammerater som skulle skifte skole, efter ferien.

Aften med..de voksne

Den samme aften tog jeg alene med mine hostforældre for at besøge nogle af deres venner, til en hyggeaften.

Vi var inviteret til lækker tapas og chokolade fondu, så det er noget jeg kunne føle mig helt på hjemmebane med.

Som aftenen trak ud, blev det ihvertfald heller ikke mere kedeligt, som der blev lidt flere tomme vinflasker og de ældre i gruppen, fik en nok så sjov stemning op at køre. Det var næsten direkte nuttet hvergang Fabrizio (Galileus arbejdskollega) sagde noget og alle døde af grin.

Det var rimeligt underholdende, at blive bedt om at lære en “lettere tipsy” fuldvoksen mand mere engelsk, end som han selv sagde; “jeg kan kun ord som har noget med en bar at gøre hahahahaaa.a.ha.aaa”. Så var det sgu svært ikke at trække lidt i mundvigen. Også vær gang, jeg ville forklare ham et ord, som han spurgte om, og han så udbrød med et eller andet tilfældigt som “Ro…..ro og col….Rom og Cola!” eller “kø..kø..KØLESKAB!” med et kæmpe triumferende tandsmil, som om han lige havde vundet eurolotto.

Præsentation om Danmark

Så kom tiden også, hvor jeg skulle prøve krafter med at fremlægge om mit eget smukke land.

Jeg gav et mindre oplæg på cirka en time hvor vi havde god tid, og jeg synes jeg kom godt rundt om alt fra rugbrød til folketinget, og jeg havde heldigvis et rigtigt interesseret publikum, så jeg fik også mange gode spørgsmål, og fik også chancen for at lære dem noget synderjysk; mere bestemt “æ a å e ø u i æ å”.

Jeg følte mig som en rimelig god ambassadør, lige der, og jeg fik også rigtigt meget positiv feedback fra både lære og studerende.

Den eneste hage….eller hage og hage, nu har jeg heldigvis nok selvironi til at synes det nu er meget sjovt. Men læreren tog ihvertfald nogle billeder undervejs, som i kan se ovenover, men der var også nogle af dem hvor jeg så noget….speciel ud.

Ude at spise med Lejlighedskomplekset

Sidst på måneden tog vi ud og spiste med nogen af de andre beboere fra vores bygning.

Det var en god mulighed til at få nogle af vores overboer at kende. Til trods for at det dog var forbandet koldt inde i resturanten. Og jeg sad selvfølgelig direkte under air conditioneren.

Men ellers var det endnu en af de gode after med godt selvskab.

Og som altid:

Og så alt det andet

Der har været nogen protestanter på gaderne tideligt november fordi en tidligere Brasiliansk præsident blev løsladt fra fængslet, så mange af hans tilhængere var ude og fejre det. Det betød dog også at der var fyrværkeri og barrikader i gaderne.

Da vi var på stranden i Pirangi, skete der også noget skørt. Først troede jeg det var en helikopter, men så kiggede jeg op, og så var det en mand som havde spædt en kæmpe ventilator på ryggen, som så fløj over os med en faldskærm.

Vi var også ude at sjoppe efter julepynt og ja, plastikjuletræer. Jeg ved godt alle mine danske slægtninge krummer tæer ved tanken om et juletræ, man ikke selv har fældet ude på marken, men det er altså ikke så nemt at gro fyretræer i 30 graders varme, så man må jo nøjes.

Og så var det jo selvfølgelig et af de der industielle størrelses indkøbscentre igen, så de ligner man er vadet ind i IKEA.

Jeg fandt også en rimelig sær Julemand. Men nå ja, han har vel også ferie en gang imellem.

Det er alt for nu. Det næste indslag burde gerne være oppe i løbet af de næste par dage.

Vi ses i næste indslag!